Så er kursistrådene i Poul Paghs Gade og på Vesterbro blevet valgt, og forretningsudvalgene begge steder har konstitueret sig. Formand for HF-kursistrådet blev Miguel Joey Valentine Hansen, mens Linda Vittrup Skov blev valgt til formand for AVU-kursistrådet. Der er allerede gang i planlægningen af aktiviteter begge steder, og i Poul Paghs Gade er Fredagscaféen så godt i gang, at der har været behov for at hente nye forsyninger flere gange, da der ellers ville være udsolgt. Fredagscaféen er for alle kursister, som går på VUC i Aalborg, så man håber også at se kursister fra Vesterbro.